Indbrudssikring af din hoveddør – Afsluttet 🙂
Bestyrelsen har hjemtaget et tilbud på sikring af lejlighedernes hoveddøre mod trappen.
Det er muligt for små penge at forbedre sikringen af dørene betragteligt ved tre simple indgreb i dørene:
- Et nyt låseblik i karmen, hvor der skrues lange skruer ind i dørspæret. Det gør det meget vanskeligere at sparke døren ind og tåler et større tryk uden at give sig.
- Udskiftning af mellemstykke, så låsecylinderen kommer ind i niveau med langskiltet. Det gør, at en rørtang ikke kan få fat og vride låsecylinderen ud.
- Gennemgående skruer i langskiltet. Ved at skifte langskiltets små skruer ud med gennemgående skruer, som kun kan betjenes indefra hindres afmontering af langskiltet og udvridning af låsecylinderen.
Nogle af dørene er godt sikrede i forvejen. Disse døre springer vi over. Alle døre i nr. 10 har nyere dørlåse og skal ikke sikres.
Vi har aftalt at låsesmeden kommer og foretager udbedringerne i første uge af marts. Altså i dagene den 1. – 5. marts hvor I bedes være hjemme eller aflevere nøgle til bestyrelsen eller en betroet nabo, som er hjemme.
Tidsplan
- marts 5 døre i 16B
- marts 3 døre i 16A
- marts 5 døre i 14
- marts 5 døre i 12
Der kan være forsinkelser en af dagene, så fredag den 5. marts kan komme i anvendelse. Det kan også være at vi er hurtigere så vær gerne klar, nu kender i den foreløbige plan.